Fakta om svampe

Hvad er svampe?

’Svampe’ er en fællesbetegnelse for næsten 200 forskellige psykedeliske svampearter, der blandt andet indeholder det aktive stof psilocybin.
Man indtager svampe ved at spise dem.
Psilocybin er et hallucinogent stof (ligesom LSD), hvilket betyder, at man hører og ser ting, som ikke er virkelige.
Svampe har en virkningstid på 4-6 timer. Selve rusen indtræder som regel ½ – 1 time efter indtagelse.
Svampe påvirker brugerens sanser og måde at tænke på, og kan give et forvrænget billede af virkeligheden.
Den fysiske reaktion på svampe er store pupiller, kvalme (evt. med opkast), stigende blodtryk, stigende puls og kropstemperatur.

Selvom svampe ikke skaber psykisk og fysisk afhængighed, kan det være risikabelt at indtage svampe. Det er fx aldrig til at vide, hvordan man reagerer på at spise svampe. Man kan derfor heller ikke på forhånd vide, om man kommer til at opleve en behagelig eller ubehagelig rus. Og hvis man er i et ’bad trip’ tager det ret lang tid, før svampene stopper med at virke, så det kan være mange timer, man er fanget i en ubehagelig og angstfuld tilstand.
Jo større mængde svampe man spiser, jo større er risikoen for at opleve angst, panik eller mareridtslignende rus. Man kan selv lang tid efter at man har indtaget svampe, blive udsat for flashbacks, hvor ubehagelige elementer af rusoplevelsen kan komme tilbage i glimt. Psilocybinsvampe kan udløse psykoser ved høj dosis.
Effekten af svampene er relativt længe om at vise sig. Hvis man er utålmodig og spiser flere for at sikre sig virkning, kan man meget let komme til at overdosere, og så risikerer man at få en forgiftning.
Hvis man indtager svampe, kan man blive meget forvirret og desorienteret. Fordi man ser og hører ting som ikke findes i virkeligheden, samtidig med at man mister sin normale dømmekraft, kan det føre til farlige situationer.
Brug af andre rusmidler samtidig med at man har spist svampe, øger risikoen for helt ukontrollerede rusoplevelser og forgiftning.

Mikrodosering betyder, at man tager en meget lav dosis af et psykedelisk rusmiddel.
Nogle af de psykedeliske stoffer der anvendes til mikrodosering er eksempelvis LSD eller psilocybinsvampe.
Den dosis man tager, er som regel 10 til 20 gange lavere ift. den mængde man bruger til at “trippe”. Til gengæld gør man det relativt ofte i en længere periode. Det kan for eksempel være 2 gange om ugen i nogle uger eller et par måneder.
Det er vigtigt at skelne mellem mikrodosering, og det at tage et stof i små mængder. Selvom man tager et eller andet stof i en lille mængde, så er det ikke nødvendigvis mikrodosering. Mikrodosering er, når man tager en meget lille mængde af eksempelvis LSD eller svampe, som er nøje doseret.

Dem der mikrodoserer, gør det ikke med det formål at føle sig påvirkede, skæve eller høje. De gør det enten for at bekæmpe psykiske eller fysiske udfordringer (angst, tristhed eller træthed) – eller fordi de gerne vil forbedre deres præstationsevne (blive mere kreative, opmærksomme eller lignende).
Mikrodosering bliver brugt som en form for selvoptimering eller selvregulering.
Mikrodosering anvendes nogle gange inden for forskellige former for behandling af psykiske lidelser eller traumer – der findes endda en behandlingsform der kaldes “psykedelisk terapi”, hvor man indtager svampe og bearbejder ting sammen med en uddannet terapeut.

Det er meget begrænset med forskning ift. mikrodosering, dvs. at der endnu ikke er forsket særlig meget i, hvordan det virker, og hvilken effekt det har.
Forskning har dog fundet ud af, at mikrodosering kan have visse ulemper. Det kan for eksempel medføre øget angst og ubehag, samt mindre energi og fokus.
Nogle eksperter advarer om, at mikrodosering måske kan øge risikoen for hjerteproblemer. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være en risiko for krydsreaktion med anden medicin.
I forhold til effekten af mikrodosering, så findes der et nyere studie som konkluderer, at mikrodosering slet ikke har den effekt, som dem der tager det, håber på – eller i hvert fald at effekten er ren placebo, dvs. en effekt man selv forestiller sig.

Kilder:

Altomstoffer. Leksikon. Svampe. 2022.

Netstof. Artikler. Mikrodosering af psykedeliske stoffer. 2022.