Rus og relationer
Vi er født sociale, og derfor har vi brug for at være en del af fællesskaber og at have relationer med andre for at føle os godt tilpas. Vi har alle brug for at blive taget imod, som dem vi er.
Er du gået med strømmen?
Måske har du oplevet, at hash eller stoffer også har spillet en rolle, når du har søgt ind i et nyt fællesskab. Måske var det “adgangsbilletten” ind i gruppen, eller måske gav det dig mere selvtillid, så du lettere kunne føre dig frem. Hash og stoffer kan også blive en fast del af en vennegruppes aktiviteter. Pludselig er det måske et fast ritual at dele en joint, hver gang man ses. Det kan være vildt svært at sige nej, når alle andre i gruppen gør det, og derfor kan du føle at få overtrådt dine grænser, når du er sammen med vennerne.
Gode venner støtter hinanden
Hash og stoffer er i sidste ende ikke en nødvendig ingrediens i et venskab. Selvom en eller flere i vennegruppen har prøvet hash eller stoffer, betyder det ikke, at det behøver være en fast del af jeres relation. Gode venner støtter hinanden, og du skal kunne føle dig tryg ved at sige nej – også selvom alle andre gør det. Det er altid en god ide at mærke efter i sig selv, hvad man har lyst i, også selvom det kan være let at blive forført af andre.